Kom godt igang

Her er en lille vejledning til hvordan du kan kvalificere dit idégrundlag før du går i gang med at udvikle produktet. Hvis du har tiden til det er det et godt sted at starte. Alternativt kan jeg gøre det for dig, men jeg vil anbefale dig at bruge mig til de opgaver du ikke selv kan løfte.

1. Undersøg om din idé har nyhedsværdi.

  • Google er din ven : ) Undersøg om der er tilsvarende produkter på markedet. Undersøg alternative løsninger , som måske kan forbedre din idé.
  • Undersøg om dit koncept overtræder andres patentrettigheder f.eks. via Espacenet eller Google Patents. Det kan anbefales at tage kontakt tilPatent & Varmærkestyrelsenog booke et møde med en af deres konsulenter.

2. Præsentationsmateriale.

  • Hvis du mener din idé er værd at gå videre med, kan jeg anbefale dig at lave et kort præsentationsmateriale som beskriver én eller flere af følgende; baggrunden for din ide, hvilket problem den løser, en vurdering af markedspotentialet, hvor du er i processen og hvad der er brug for, for at komme videre.
  • Suppler gerne præsentationsmaterialet med en skitse, 3D-tegning eller en rendering af dit koncept. Sidstnævnte kan jeg hjælpe med. Alternativt har google et freeware 3D-tegneprogram, som kan være sjovt at leje med.

3. Kvalificer din idé.

  • Nu er du klar til at kommunikere idéen videre. For videre råd og vejleding kan jeg anbefale dig at tage kontakt til Væksthuset. Her kan du få kompetent vejledning, et frisk pust til din brainstormproces eller de kan evt. hjælpe dig med at sætte en nyhedsundersøgelse i gang.
  • Alternativt eller som supplement, kan jeg anbefale dig at tage kontakt til Dansk Teknologisk Institut. De har eksperter indenfor de fleste tekniske områder og hvis du spørger pænt har jeg erfaring med at de gerne vil hjælpe.

4. Prototype

Nogle idéer egner sig bedst til at blive på papiret, mens andre idéer vinder ved at blive materialiseret i en prototype. Min erfaring har vist mig at der er følgende fordele ved at lave en prototype.

  • Det kan virke som om konceptet er gennemtænkt, men en fysik model har det med at vise alle udfordringerne i konceptet. At lave en virkende prototype er en effektiv måde at kuglegrave konceptet.
  • Det er min erfaring at der i processen frem til at du står med en virkende prototype i hånden, vil opstå en masse nye idéer og tilføjelser til produktet. En prototype er en vigtig del i modningen af konceptet.
  • Når du skal snakke med en investor eller forsøge dig med at sælge konceptet til en eksisterende spiller på markedet, er det en fordel at have en prototype. Prototypen tilfører seriøsitet til projektet og gør konceptet nemmere at forholde sig til.
  • En prototype er en udemærket produktbeskyttelse: Når du skal ud og sælge dit koncept, kan det være svært at få virksomhederne til at underskrive en hemmeligholdelsesaftale. Prototypen virker ved at vise virksomheden hvor langt du er i processen og tilsvarende hvor meget nemmere det vil være for dig at gå til en konkurrent med idéen.
  • Det er en belønnende fornemmelse at stå med sin idé i fysisk form.

5. Produktbeskyttelse

  • Der er flere forskellige former for beskyttelse som du kan vælge. Hvilken en der er den bedste afhænger af opfindelsens karakter og hvor mange midler du har til rådighed.
  • Patenterring er en god idé hvis man også har midler til at forsvare patentet efterfølgende. Alternativt kan der tegnes andre (mindre) beskyttelser som f.eks. Mønsterbeskyttelse eller Brugsmodelbeskyttelse. Du kan få meget mere at vide om dette hos Patent & Varmærkestyrelsen.

6. Selskabsstiftelse

  • Det kan også være en god ide at stifte et selskab i forbindelse med udviklingen og salg af dit produkt. Der kan blandt andet være økonomiske fordele i forbindelse med omkostningerne til produktudviklingen og senere hen i forløbet i forbindelse med ansvar for produktet. Der er forskellige muligheder i forhold til selskabstype. Hør eventuelt en vejleder om hvilken selskabstype der egner sig bedst til dig – for eksempel hos www.skalbergselskaber.dk

    Jeg håber denne vejledning kan hjælpe dig igang. Hvis du har kommentarer hører jeg meget gerne fra dig.